ØSTERSTUR

I 1922 blev den europæiske østers (Ostrea edulis) ramt af sygdom, som medførte stor dødelighed og på få år udraderede hele den europæiske bestand af østers. Det er muligt, at andre forhold også har haft indflydelse på bestandens udryddelse, blandt andet ændrede strømforhold. Manglen på østers gav anledning til, at man i midten af 1900-tallet begyndte at importere stillehavsøsters fra Japan til Europa. Den havde nemlig vist sig modstandsdygtig over for de sygdomsangreb, som den europæiske østers måtte bukke under for. De første udsætninger til opdræt foregik i Frankrig og Holland i perioden 1964-1969. Og i 1986 blev der udsat stillehavsøsters på den tyske vadehavsø Sild. Da stillehavsøsters ikke hører naturligt hjemme i den danske natur og har en negativ effekt på oprindelige arter, bliver den officielt regnet som en invasiv art. Det er derfor kun en hjælp til den danske natur, når mennesker plukker øster til at spise.

Vadehavet er et af verdens største tidevandsområder. Det består af øer, tidevandskanaler, løb, mudderflader og kyst, som hele tiden ændrer form og nogle gange endda sted. Det indeholder stor diversitet i plante- og dyreliv og er et af verdens mest produktive økosystemer. To gange om dagen forandrer Vadehavet sig markant - fra kilometervis af mudderflade fyldt med liv til havoverflade kruset af bølger. Vadehavet er natur, vild og utæmmet. Hvad enten det er dyr eller planter, må arterne være klar til at overleve de omskiftelige betingelser. Livet kan være udfordrende, og hvert dyr eller plante har tilpasset sig de specielle forhold.

UNESCO's udpegning af den danske del af Vadehavet som verdensnaturarv er en global anerkendelse af det arbejde, som i årtier er blevet gjort for at beskytte området, og det betyder flere fordele og muligheder for regionen.